søndag den 6. april 2008

Ting 3: Blogging





Nu skal du lave din egen webblog.

En weblog, som ofte bare kaldes en blog, er en form for elektronisk dagbog.

Med en blog kan du alene eller sammen med andre hurtigt og enkelt skrive indlæg om det, der optager dig.

Blogs bliver brugt til forskellige formål f.eks.:
Som personlig dagbog se f.eks. Slagt en hellig ko

Som faglig forum se f.eks. Esben Fjords e-klumme eller Biblog

Af virksomheder se f.eks. Arla og DR

En webblog kan beskrives som en simpel hjemmeside. Du har bl.a. mulighed for at oprette indlæg med tekst, billeder og videoer.

Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først.

Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver computer med internet- adgang.

På din blog kan du vælge, om alle må kommentere dine indlæg, eller om der skal være begrænsninger.

Den blog, du opretter her i den første uge, har en vigtig funktion.

Den skal fungere som din personlige dagbog i hele forløbet med 23ting.

Hver uge, når du har arbejdet med ugens opgaver, skal du skrive et indlæg om, hvad du har lavet og dine overvejelser i forbindelse med det.

På den måde, kan vi følge hinandens fremskridt, og samtidig er det din dokumentation for, at du har gennemført forløbet med de 23 ting.

Den hurtigste måde at forstå konceptet blogs på er ved selv at prøve det.

Hvis du har lyst, er der mulighed for at lave et flot design på din blog.
Her kommer du i gang: www.blogger.com/start

Skriv dit brugernavn (din nye gmail) og dit password. Klik.

Vælg et navn til din blog. (f.eks. Mettes 23ting)

Vælg en adresse til din blog. (f.eks. hhtp://vejbibmette.blogspot.com)

Vælg én af de standardmodeller som tilbydes. Klik videre - så er du i gang og kan skrive dit første indlæg!

Husk at sende en mail til mette.schjoedt.pedersen@gmail.com med adressen på din blog, så din blog kommer på listen over alle bloggere på VejenKB.

Ingen kommentarer: