søndag den 18. maj 2008

Ting 12: Kom igang med din MP3

Tillykke med din nye MP3 afspiller: Creative zen v..

Hvis du har installeret Windows MediaPlayer version 11 (har du ikke denne version derhjemme, kan du hente den her ), skal du ikke installere software. Du kan altså ignorere advarslerne om, at du først skal installere software. På de administrative pc'ere ligger MediaPlayer på "det blå skrivebord".

Opladning
Før du kan bruge din MP3’er, skal der lige noget strøm på. Du kan dog godt lave denne ting uden at afspilleren er opladet, men må vente med at høre din musik.



Denne Creative er leveret uden oplader, så den skal have strøm på gennem USB-stikket på din computer. Man kan også oplade uden en computer, men så skal du selv anskaffe dig en oplader. Første gang den skal oplade, kan det tage omkring 4 timer. Mens den oplader, kan du se beskeden ”docked” og et lyn ved batterisymbolet. – Hvis du ikke kan se noget, skal du lige tænde ved at trække afbryderen på venstre side nedad.


Læs evt. mere om at få installeret og opladet på side 137- i den medfølgende vejledning og spørg evt. en kollega, hvis du er i tvivl.



Musik på MP3 afspilleren

Når man vil kopiere musik over på afspilleren fra PC’en bruger man USB-kablet. Efter tilslutning med USB kablet kommer der menu, der ser sådan ud:


Klik på foretag intet og OK

Åbn MediaPlayer på "det blå skrivebord" på administrations-pc. På din egen pc hjemme eller publikums-pc ligger programmet måske et andet sted.

Put en musikcd i computeren og vent et øjeblik.

Klik på: Kopier fra cd ("rip") i MediaPlayer og efter få sekunder ser du en liste over de numre der ligger på cd’en. Slet evt. alle √ og markér kun det nr. du gerne vil have med dig.

Kik på: Start kopiering fra cd (ligger for neden på siden til venstre). Du kan nu følge hvordan numrene bliver kopieret.

Når man vil kopiere musik over på afspilleren fra PC’en bruger man USB-kablet. Efter tilslutning med USB kablet kommer der menu, der ser sådan ud:


Klik på : Annuller

Til højre i MediaPlayer billede dukker efter nogle sekunder et billede af din MP3 op:


Træk de ønskede musikfiler over til din MP3.


Klik på: Start synkronisering nederst i billedet til højre og du kan følge med i, hvordan numrene bliver lagt over på MP3'en.


Når synkroniseringen er færdig, får du at vide at du kan afbryde forbindelsen til afspilleren.


Træk USB kablet ud - OBS check altid på displayet på MP3’en at det er ”tilladt” dvs symbolet ”står stille” se s. 144 i vejledning. Sæt hovedtelefoner i stikket og find din musik.


Du tænder MP3-afspilleren på knappen i venstre side – skub den ned, hold den der et øjeblik, og afspilleren tænder. Du slukker på samme måde.


Midt på MP3’eren er der et lille joystick, som kan skubbes i alle retninger. Her styres menuen på skærmen. Vælg en funktion ved at trykke på joystikket.





Til højre på afspillerens forside er der to funktioner. Øverst afspil og pause – nederst en returknap, der bruges når man vil baglæns i menuen på skærmen.



God fornøjelse med bærbar musik og lyd!






Ingen kommentarer: