mandag den 29. september 2008

Ting 20: Tagging, Delicious, Overskrift.dk






Ting 21 a: Hold styr på dine favoritsider på nettet med delicious



Du har tidligere lært at give din bogsamling karakterer og emneord. Web 2.0-ordet for det er tagging. Den metode bruges også andre steder end på librarything.

På internettet er vi vant til at gemme sider som foretrukne/favoritter/bogmærker. Det er hurtigt, men det bliver også nemt uoverskueligt at huske, hvorfor de sider nu var så vigtige at gemme. Delicious - er en tjeneste og en teknik, hvor du i stedet beskriver websiderne med dine egne (emne)ord.

I. Hvorfor bruge Delicious?

• Ved at gemme dine emneord på internettet i stedet for på din egen pc, har du adgang til dem overalt, uanset hvilken maskine du sidder ved.
• Du tagger den med de ord, som giver dig mening. Dermed bliver du uafhængig af det navn, hjemmesiden ville få, hvis den blev gemt blandt 'almindelige' foretrukne.
• Tags kan deles med alle andre, der har en delicious-konto.
• Ved hjælp af delicious kan du se hvilke andre personer, der har tagget de samme websider som du, og hvilke tags de har givet siderne.
• Delcious er hurtig. Det tager kun 5-10 sekunder at beskrive en god webside.

Her er et link til et videoklip på engelsk, hvor du kan få det forklaret : Delicious

Du kan også klikke her og se et eksempel på en samling af foretrukne. Klikker du på musik, finder du f.eks. de musiksider, vi gennemgik i Vejers på internat 2008.

OBS: Delicious har for nyligt skiftet adresse fra Del.icio.us til delicious.com, så derfor er nogle steder uoverenstemmelse mellem billeder og tekst

II.Start med at oprette en konto hos Delicious

På siden delicious/register skrives username, password og din e-mailadresse.

Gå derefter til din mailindbakke, find mailen "noreply@yahoo-inc.com Subject: Please Complete Your delicious Registration"

Klik på linket i mailen.

Din delicious konto er nu aktiveret.

III.Du har nu 2 muligheder:

1) Ønsker du ikke at installere delicious værktøjslinje (toolbar), klik da på post øverst til højre i menulinjen (se billedet lidt længere nede i teksten).

OBS: Deler du en pc med andre er værktøjslinjen muligvis installeret.

På den nye side, http://delicious/post/, går du så igang med at beskrive hjemmesiden:

• først skriver du sidens adresse (url-feltet) på internettet, f.eks. http://www.dr.dk/

• klik derefter på save

• tilføj så evt. en kort beskrivelse af hjemmesiden (description-feltet)

• og skriv til slut de emneord (tags), som du synes er dækkende for netop denne webside

• tagging beskrives videre under punkt IV.

Det skal understreges, at delicious uden værktøjslinje fungerer fuldstændig som delicious med værktøjslinje. Værktøjslinjen er bare en mere bekvem måde at præsentere delicious på.







2) Installér Delicious værktøjslinje (toolbar) i Internet Explorer (spring ned til IV hvis du ikke ønsker det)

Klik på Install buttons now
Klik på gem og gem filen delicious.msi på skrivebordet
Klik på ikonet for delicious.msi (se billedet nedenfor)











og klik kør

klik på next

Under License Agreement klik på I agree og next

Klik på next 2 gange og programmet installeres

Klik på Close og installationen er afsluttet


Går du derefter ind på en internetside vil der nu optræde to nye ikoner:








• delicious som gemmer de sider, du tildeler emneord (den er naturligvis tom fra starten) og

• Tag, hvor de giver siderne emneord

Er værktøjslinien ikke synlig så klik på Funktioner - administrer tilføjelsesprogrammer - aktiver tilføjelsesprogrammer - og find del.icio.us i menuen.

Ønsker du at skjule delicious værktøjslinien igen vælger du blot deaktiver (se billedet nedenfor)


Ønsker du helt at fjerne delicious værktøjslinje fra din computer så klik på Start, gå ind i Kontrolpanel og vælg Tilføj eller fjern programmer.

Find menupunktet delicious buttons for Internet Explorer og klik på fjern.


IV. Hvordan tagger man?

Start med at gå ind på din delicious side.
Har du installeret værktøjslinien klikker du blot på delicious-ikonet.

Arbejder du uden værktøjslinien skal du selv finde din delicious side på internettet. Navnet er http://delicious.com/ efterfulgt af dit brugernavn.

Nedenfor ser du et eksempel på tagging af Vejen Biblioteks hjemmeside. Internetadressen (url) og den obligatoriske beskrivelse af websiden er allerede tilføjet. Nyt emneord kan så tilføjes efter et mellemrum. Når du er færdig klik på Save, så er hjemmesiden og dens tags blevet en del af din delicious konto.






V. Et eksempel på en delicious-konto
Nedenfor ses et eksempel på en delicious-konto med de websider brugeren har valgt at give tags (emneord). De taggede websider står til venstre. Til højre finder man listen med de tags som knytter sig til websiderne. Man kan samle dem i (bundles).

Ved at opdele sine links i emner får man meget nemmere styr på indholdet. Et klik på bundle tags kan til enhver tid flytte emneord frem og tilbage mellem grupperne.
Ovenfor er der et søgefelt, hvorfra det er muligt frit at søge efter emneord blandt alle delicious brugere







VI.Delicious som socialt netværk
Delicious er social tjeneste. Hver gang du tagger en webside får du at vide, hvor mange der har brugt de samme emneord. Klikker du på "popular" får du en oversigt over de mest anvendte tags, hvem brugerne er og hvilke beskrivelser der knytter sig til de enkelte tags.



Og husk: når dine emneord ligger på internettet, og ikke på din egen pc, så er det bl.a. for at de skal kunne ses af andre end dig selv. En anden, mere fiks metode er at klikke på settings (øverst til højre lige ved siden af dit brugernavn), finde menupunktet Blogging og klikke på linket network badges. Her har du mulighed for at kopiere et tekststykke og overføre det til din blog.

Ting 21 b: Registrer din blog på Overskrift.dk

Overskrift.dk er en dansk side der samler alle weblogs i Danmark. Hvis du har lyst kan du tilmelde din weblog her.

Orienter dig på siden og se for eksempel deres liste over alle danske politiker-weblogs.

Hvordan tilmelder du dig?

Klik på "tilmeld feed" og tilmeld din blogs feed. Du kan få fat i din blogs rss-feed adresse ved at finde linket Abonner på: Indlæg (Atom) under alle dine indlæg – højreklikke og kopiere genvej. Den skal så indsættes som adresse på overskrift.dk.


God fornøjelse - og husk at skrive lidt i din blog.

Ingen kommentarer: