
I denne uge skal det handle om wikier.
En wiki er en hjemmeside, hvor alle kan redigere teksten.
Det mest kendte eksempel er online-leksikonet Wikipedia som startede i 2001 og som rummer 7,5 millioner artikler fordelt på 253 sprog. Heraf er der ca. 64.000 artikler på dansk. Alle kan tilføje nye artikler, og det er let at rette og se tidligere versioner af sin side.
Du behøver ikke oprette en profil på Wikipedia for at kunne deltage, men det kan være en god idé, fordi du med en profil får et godt overblik over hvad du har lavet på Wikipedia.
Du kan læse mere om wikier og Wikipedia i den danske udgave af Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
Vi kan anbefale artiklen "Kom hurtigt igang":
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Kom_hurtigt_i_gang og "Velkommen nybegynder"
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_nybegynder
Wikipedia er meget omdiskuteret, hvad angår kvalitetsspørgsmålet af indholdet. Men lige meget om man er tilhænger eller modstander af Wikipedia, er der en ting, der er helt sikkert: Wikipedia er meget synlig på nettet og bliver brugt af rigtig mange mennesker. Det er derfor et oplagt sted at synliggøre nogle af bibliotekernes mange ressourcer.
Øvelse: Du kan vælge mellem at oprette en helt ny artikel i Wikipedia, men tjek lige om artiklen allerede findes på Wikipedia, hvis den gør, kan du klikke på "rediger" udfor artiklen og evt. tilføje nogle oplysninger, du synes, der mangler.
Eller du kan gå ind på artiklen om Vejen kommunes Biblioteker og tilføje nogle oplysninger om dit eget bibliotek, f.eks. adresse, tlf. eller lignende.

Bonusinformation: Hvis man printede Wikipedia ud ville den fylde 750 bind
Ingen kommentarer:
Send en kommentar